Efter 2. Verdenskrig var nedbrydningen af tandemalje et udbredt folkesundhedsproblem i mange lande. Forsøgene på at løse problemet startede med, at forskere opdagede, at vand med fluor indikerede en reduktion af nedbrydningen af tænderne. Faktisk så man, at det medførte op til 50% mindre nedbrydning hos børn – og uden bivirkninger. Andre metoder, der anvendte fluor, som fluortabletter og tandpasta indeholdende fluor, blev også testet. Som et resultat af disse tests er fordelene ved fluor godt dokumenteret. Fluortandpasta beskytter tænderne mod huller og bidrager til at øge mundens sundhed (1, 2).

Hvad er karies i tænderne?

Nedbrydning af emaljen, også kendt som karies eller huller i tænderne, er et udbredt tandplejeproblem. Det forekommer som regel på tyggefladen, ved tandkødslinjen, mellem tænderne, eller på overfladen af de rødder, der er udsatte. Karies i tænderne kan forekomme på både mælketænder og permanente tænder. Der er en forskellige risiko for karies fra individ til individ, og det kommer meget an på hvilket livsstadie, man er i. Ens generelle helbred, medicinforbrug, spisevaner og tandhygiejne er nogle af de faktorer, der påvirker sandsynligheden for, at karies udvikles.

Vores tænder udgøres af fire forskellige væv: tandmasse, cementum, dentin og emalje. Hvert af disse væv tjener forskellige funktioner. Emaljen fungerer som et beskyttende lag for tanden. Herudover består det primært af hydroksylapatit, hvilket giver tanden sin hårdhed. Hvis tænderne ikke bliver renset ordentlig, dannes et lag af plak på tænderenes overflade. Det opbygges over tid af spyt, madrester og bakterier. Bakterierne i plak kan producere syre, som beskadiger emaljen, hvilket er den primære årsag til, at karies udvikler sig. Det starter som et lille hak i emaljen, og kan senere udvikle sig til et hul i tanden, hvis man ikke får det behandlet.

Symptomer på huller

Huller i tænderne er ikke nødvendigvis noget, man opdager tidligt i forløbet. Man føler som regel ikke smerte af karies eller huller. Derfor er det sjældent, at man har en idé om størrelsen på et eventuelt hul, før en tandlæge opdager det. Det er blandt andet derfor, at man anbefaler regelmæssige besøg hos tandlægen. Normalt er der ingen smerte, før hullet kommer tæt på en nerve, hvor hullet i så fald kan gøre tanden meget sensitiv overfor sød, varm eller kold mad og drikkevarer.

Tandpine er smertefult og kan blive være, hvis man får betændelse i emaljevævet. Sådan en betændelse kan blive til pulpitis, hvilket er betændelse i tandmassen, som kan nå tandrødderne.

Fordelene ved fluor

Hver dag bliver vores mund udsat for to naturligt forekommende processer: demineralisering og remineralisering. Det sker f.eks. efter man spiser, hvor pH-værdien i vores mund falder under et kritisk niveau og demineraliseringen starter. Under denne proces vil mineraler såsom calcium og fosfat forsvinde fra emaljevævet, hvilket påbegynder opløsning af vævet. Når pH-værdien i munden kommer tilbage over det kritiske niveau, vil remineraliseringen med neutralt spyt tage over og begynde at opbygge pH-værdien.

En god balance mellem demineraliserings og remineraliseringsprocesserne vil føre til et sundere og stærke emaljevæv. Dog vil karies opstå, hvis remineraliseringsprocessen ikke kan følge med demineraliseringen. En af fordelene ved fluor er, at den hjælper remineraliseringen og dermed øger beskyttelsen mod karies (2).

Myter & Fakta

  • Myte: Fluor tandpasta kan være giftigt.
  • Fakta: Mængden af fluor tilladt i tandpasta er strengt reguleret (3). Man skal altså spise en hel tube af tandpasta for overhovedet at få symptomer på fluorforgiftning. Det maksimalt tilladte indhold af fluor i tandpasta for voksne er 0,15 gram i en 75ml tube. Med andre ord, så skal man spise op til 6,5 tuber tandpasta for at fluor kan være livsfarligt.
  • Myte: Fluor i drikkevand og tandpasta kan være kræftfremkaldende.
  • Fakta: Al research viser at den tilladte mængde af fluor, der i dag findes i tandpasta, ikke øger risikoen for kræft.
  • Myte: Fluor hjælper ikke mod huller i tænderne.
  • Fakta: Fluorapatit er et mineral, som tandemaljen skaber, når fluor er til stede, og som er mere modstandsdygtig over for en stigning i pH-værdien over det kritiske punkt end hydroksylapatit. Det betyder, at fluor gør tandmineralet stærkere og derfor hjælper mod huller i tænderne.

SOURCES:

  1. Rølla G, Jonski G Historien om fluortannpasta. Nor Tannlegeforen Tid. 2014: 124:624-27
  2. Amaechi BT, van Loveren C Fluorides and Non-Fluoride Remineralization Systems. Monogr Oral Sci. Basel, Karger, 2013, vol 23,pp15-26
  3. Regulation EC No 1223/2009 of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 on Cosmetic Products. Link to page.

 

Relaterede opslag

Fordelene ved ekstra bløde børstehår

Ekstra bløde børstehår er - som navnet indikerer - ekstra nænsomme mod tænder og gummer. Selvom tandbørstning er en af de vigtigste rutiner for at…

Læs mere

Tandstikker eller tandtråd – hvad skal du vælge?

At rense mellem dine tænder er en vigtig del af din mundpleje rutine. Til at opnå dette findes der mange værktøjer, du kan bruge –…

Læs mere

Sundt tandkød: Hvordan ser det ud, og hvordan får du det?

Sundt tandkøb spiller i væsentlig rolle i din munds generelle sundhed. Det er præcis lige så vigtigt at passe godt på sit tandkød, som det…

Læs mere